Frank Lyngholm - Autoriseret Psykolog og Specialiseret Parterapeut

Parterapeut i Aarhus C ved autoriseret psykolog og specialiseret parterapeut

 

Parterapi er hjælp til at få det bedste frem i et parforhold igen.

Parterapi er også et samarbejde, der retter sig mod at arbejde konstruktivt med de udfordringer, som gør det svært for jer at have det godt sammen. At hjælpe jer til at opdage andre måder at være samme på, end dem som skaber mistrivsle og problemer.

Parterapi er for jer, der igen og igen oplever problemer eller konflikter i parforholdet. Smertefulde udfordringer I har svært ved selv at finde gode løsninger på. Det kan være overvejelser om skilsmisse, uenigheder om opdragelse af børn, problemer i familieforhold, svære tabsoplevelser eller utroskab.

Parterapi kan også være for par, der trives sammen, men som ønsker at opleve mere nærhed, lyst og livsglæde sammen. For par der ønsker at få det meste ud af livets primære samliv.

Parterapi kan også bruges til at udvikle jer sammen. Parterapi kan være en måde for professionelle behandlere (psykologer og psykiatere), der arbejder med at hjælpe andre til at udvikle sig, at invitere deres partner med på den livslange indre rejse, som dette arbejde kan medføre. Udover større glæde af jeres samliv kan parterapi også være med til at skabe større indsigt i og forståelse af de udviklingsprocesser, som psykoterapi skaber.

Når I søger psykologhjælp til jeres parforhold er et stort skridt. Når I har valgt at arbejde med et af de vigtigste forhold i jeres liv, er det altså selvsagt vigtigt, at I finder en psykolog, som I føler jer trygge ved. På de følgende sider kan I danne jer et indtryk af, hvem jeg er. Og I kan finde en række korte beskrivelser af, hvordan jeg arbejder, samt de problemstillinger jeg yder hjælp til.

Jeg yder primært psykologhjælp via parterapi, men yder også individuel psykoterapi. Jeg arbejder primært par i krise og par som ønsker hjælp til at forbedre deres parforhold.

Metode

 

Metoden retter sig først og fremmest mod at skabe så trygge rammer for jer, at I får mulighed for at undersøge og udvikle  mere trivselsfremmende måder at være jer selv på i parforholdet. At hjælpe jer til at få adgang til sider af jer selv, som I ellers ikke får præsenteret jeres partner for på måder, der gør jer godt.

Jo mere parterapien får jer hjulpet, jo lettere får I ved at være sammen på måder, der skaber glæde og lyst til at være tæt på hinanden. At I får lettere ved at leve jer ind i hinanden, og samtidig bevarer jeres egen integritet.

Mere specifikt fokuserer metoden på jeres samspil i parforholdet, og på samspillet mellem tanker, følelser og sanser i jer hver især. På at hjælpe jer til bedre at fornemme jer selv og reflektere om det I mærker, så I bedre kan få det I savner. At I får lettere ved at mærke det I savner, og at vise og formulere dette på måder, der gør det lettere for jeres partner at møde jer der, hvor I har glæde af det.

Metodens mål er at få skabt de positive forandringer på alle niveauer (sanseligt, følelsesmæssigt og mentalt), som giver glæden ved hinanden bedre betingelser at udvikle sig på.

Supervision

 

Jeg yder supervision og egenterapi til psykologer som søger statsautorisation og arbejder med parterapi. Endeligt yder jeg psykologistuderende, primært fra Aarhus Universitet, professionsrelateret egenterapi via fapia.

Uddannelse og psykoterapitræning

 

Jeg er uddannet cand.psych.aut og markedsøkonom. Jeg har været i supervisionsforløb hos professor Claus Haugaard Jacobsen og sidenhen hos Susan Hart. Jeg har modtaget specialistgodkendt egenterapi hos Lars Thorgaard og Krista Nielsen Straarup.

 

Kontakt

 

Telefon: 61 65 64 53

 

Mail: kontakt@parterapiiaarhus.com

 

Lederudvikling og organisationspsykologi

 

analytisk-ledelse.dk

Autoriseret psykolog Frank Lyngholm • ParterapiParterapeut • Vestergade 48, I • 8000 Århus C • Telefon: 61 65 64 53